"Modgang gør stærk" og "nød lærer nøgen kvinde at spinde" siger et par gamle ordspil. Og der findes mange lignende. Hvorfor mon? Er der noget om snakken?
Står du midt i modgangen - det kan være arbejdsløshed, dårlig økonomi, sygdom, dødsfald, ensomhed - kan det være fristende at sige "det er nemmere sagt end gjort" og vende den tanke ryggen. Det giver jo ingen mening, at netop som man føler, at man har stadig færre ressourcer at gøre med og kræfterne og modet fosser ud af kroppen, at så opstår en "magisk" kilde af ressourcer. Ikke desto mindre er det sådan.
Jeg har set det utallige gange, og også oplevet det selv flere gange.
Faktisk har jeg ofte oplevet, at netop modgangen får mig til at føle mig langt mere stolt og tilfreds med det, jeg udretter og er. I modsætning til den lidt lade tilfredshed, når alt går som det plejer. Ligeledes har jeg også mødt mennesker, der i længere tid ikke/måske aldrig har mødt egentlig modgang, og alt andet lige har haft en forholdsvis smal horisont.
Kort sagt, når krisen kradser, skærpes fornemmelsen for alternative og kreative løsninger. Når vi møder modgang, oplever vi nye sider af livet, får indsigt i livsfærer, som vi hidtil ikke har lagt mærke til eller anerkendt. Vi får ofte mulighed for at forstå mennesker, som vi hidtil ikke har respekteret eller "set", fordi vi selv får nye erfaringer i bagagen.
Naturligvis er der intet rosenrødt over dårlig økonomi, sygdom, stress osv. Der skal være plads til at "sørge" over det, der er mistet (økonomisk frihed, sundhed), men det er til gengæld afgørende at tilegne sig den nye situation og begynde at acceptere den, som det aktuelle udgangspunkt.
Det at tilpasse sig en krævende situation forudsætter, at "sorgprocessen" afgrænses og er bevidst. Det er f.eks. ok ind i mellem at have ondt af dig selv, men det er vigtigt, at du også er klar over, at det er den følelse, du har. Hvis det bliver en permanent tilstand, forvandler du dig til et offer (for din egen selvynk) og i værste fald en martyr.
Hvad er alternativet? Der er tre grundelementer, som kan hjælpe dig på vej:
1) Sæt nye normer: afstem dine forventninger, vær realistisk, men ikke pessimistisk
2) Find dine (nye) ressourcer: opdyrk idéer til nye løsningsmuligheder/modeller for det område, du har problemer på, søg hjælp hos venner/familie/eksperter
3) Navngiv din nye situation: find en beskrivelse for din situation, som er realistisk og konstruktiv, øv dig i at benævne din situation, tage den "på dig", fremlægge dine tanker omkring mulige løsninger, OG benyt samtidig lejligheden til at spørge om idéer, kontakter, hjælp, selskab.
HUSK Hvis du forsøger at glemme/skjule din situation, giver du ikke din omverden ordentlige muligheder for at støtte dig og komme dig til hjælp. For de fleste, er der ikke noget mere kompliceret end at skulle gætte sig til en anden persons situation og behov. Forestil dig, at du er den person, som lytter/hjælper: Hvordan ønsker du, at en person i krise siger/gør over for dig?
Det er ofte uvant for os at bede om hjælp, men tænk på, hvilke muligheder der kan opstå ved at lade en anden person hjælpe dig - både for dig, der fortæller/hjælpes, og dig der lytter/kommer med idéer/hjælper. I bedste fald vil I begge udvikle jer og opleve verden som rigere. I værste fald får du en skuffelse, og må starte på en frisk og lægge en ny plan, finde nye muligheder.
Kriser er til for at blive knust.
